Panderynker
Denne type af rynker kaldes også ”dynamiske” rynker og opstår på grund af muskelsammentrækninger i underhuden og den mindskede elasticitet af huden, som alle vil opleve i takt med alderen.
Afhængig af dybden og udbredelsen af rynkerne behandles de almindeligvis med Botox, der midlertidigt afslapper musklerne, og derved forhindrer huden i forsat at blive udsat for sammentrækninger.
Hvis rynkerne er dybe kaldes de furer, og her kan benyttes filler, f.eks Restylane, som er en såkaldt vævsfylder, der indeholder hyaluronsyre. Hyaluronsyre er i forvejen en naturlig del af vores bindevæv, og lægges med en fin nål ind under huden, hvorved huden løftes og furen udfyldes.
En anden mulighed er at benytte et af vores andre hudopstrammende systemer, der ved hjælp af laser eller IPL øger produktionen af kollagen og elastiske fibre i hudens dybere lag. Herved opnås en naturlig og langvarig opstramning af huden.
Hos Exoro er vores vigtigste opgave at finde frem til den behandling, der passer bedst til netop dig og dine behov. Der kan være tilstande i huden, der taler for en type behandling frem for en anden, eller måske helt udelukker behandling. Vi har en lang række af behandlinger, men præcis hvilken der er den rigtige, kan vi først afgøre efter en grundig konsultation og undersøgelse hos vores speciallæge eller plastikkirurg.
