Kar på ben
Mange kvinder såvel som mænd, vil med alderen opleve at få tydelige blodkar på benene samt andre steder på kroppen. Årsagerne til dette er mange, bl.a. er arvelighed, alder, graviditet og ændringer i karrene blandt de hyppigste grunde hertil.
Åreknuder er generende, overfladiske spider veins og karsprængninger på benene er som nævnt ofte arveligt betinget. Inde i blodkarrene er der klapper, og hvis de ikke holder tæt, samles der en øget mængde blod i benene. Blodkarrene bliver fremtrædende og snoede og kan udvikle sig til åreknuder. Åreknuder opstår ikke så sjældent i forbindelse med graviditet, da man har et øget tryk i benenes årenet. Man kan også få karsprængninger og tyndere spider veins på benene, som afhængigt af tykkelsen er røde eller blå i farven. De kaldes også telangiektasier og behøver ikke at have noget at gøre med åreknuder.
Injektionsbehandling, såkaldte sclerosering, af kar på ben og åreknuder er enkel og giver kun et minimalt ubehag, ingen egentlige smerter. Den første uge efter scleroseringen kan man få lidt blå mærker, og inden for 1-3 måneder plejer åreknuden at være forsvundet. Er karrene små og overfladiske, karsprængninger, vil behandling give resultat inden for 4 uger, og støttestrømper er ikke nødvendigt ved karsprængninger.
Hos Exoro er vores vigtigste opgave at finde frem til den behandling, der passer bedst til netop dig og dit behov. Der kan være tilstande i huden, der taler for en type behandling frem for en anden, eller måske helt udelukker behandling. Vi har en lang række af behandlinger, men præcis hvilken der er den rigtige, kan vi først afgøre efter en grundig konsultation og undersøgelse hos vores speciallæge.
